DHL Stafet i Mindeparken i Aarhus

DHL Stafet 2

Danske Bank deltager i DHL Stafet i Mindeparken i Aarhus, tirsdag d. 20/8 2024.
Kom og vær med til en dejlig løbetur og et hyggeligt arrangement i Mindeparken i Aarhus. Parken er fyldt til bristepunktet, og det hele slutter med et stort flot festfyrværkeri kl. 22:00!
Koncernen yder tilskud til alle ansatte, og det er således undtagelsesvis ikke et krav, at du er medlem af Danske Idræt.
Vi har i år reserveret to telte, så der er bedre plads til alle.

Hvornår
Tirsdag den 20. august 2024.

Hvor
I den skønne Mindepark i Aarhus.

DHL Stafetten
Der er 5 deltagere på hvert hold, og hver løber skal tilbagelægge 5 km. Starten for første løber er kl. 18:30.

DHL Walk
Der er 5 deltagere på hvert hold, og holdet skal gå samlet 5 km. Kun den sidste kilometer er fælles med løbsruten. Starten for hele holdet er kl. 19.00 i separat startområde.

Socialt samvær
Efter anstrengelserne er der hygge med madkasse, vin og øl/vand, som er inkluderet i startgebyret.
Ligesom tidligere bliver der mulighed for at supplere madkassen fra løbsarrangøren, med en lækker kød- og salatbuffet, leveret af vores faste kok. Han sørger også for ekstra drikkevarer.
Der er en utrolig hyggelig stemning i teltene, efter løbe/gå -turen. Kom og hyg dig med dine kolleger 🙂

Pris
Det koster 170 kr. pr. person, for ansatte i Danske Bank -koncernen, at deltage.
Priserne dækker både deltagergebyr, buffet og vore hyggelige telte.
Vi forventer at vi ligesom sidste år kan uddele T-shirts til deltagerne.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten nederst på siden her og samtidig indsætte deltagergebyret på konto 3408 3408310512 med “DHL” samt dit kaldenavn i modtagers reference. Hvis du tilmelder flere hold, så skriv holdlederens kaldenavn på referencen.
Vi foretrækker at I tilmelder hele hold og at I betaler for holdet samlet! Et helt hold koster 850 kr.
Hvis du ikke tilmelder et helt hold (udfylder alle fem deltagere), så sammensætter vi efterfølgende holdene. Betal da kun for det antal deltagere, som du tilmelder (170 kr / deltager).
Vi anser løber nr. 1 på hvert hold som holdleder – hvilket betyder et par mindre, praktiske opgaver i forbindelse med løbet.

Sidste frist
Sidste frist for tilmelding er torsdag den 13. juni 2024.

Mere info?
Alle deltagere modtager en mail med Danske Bank -specifikke informationer, kort før arrangementet afvikles.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du sende en mail til Brian Grosen Madsen eller Michael Skovfoged.
Du kan læse meget mere om løbet på arrangørens hjemmeside.

Vil du vide mere om Danske Idræt
Læs mere via dette link

Danske Idræt
Region Aarhus, Motionsafdelingen